"Å?" tenkte eg. Dette var nytt for meg. Eg var svært forundra og gjekk heim til mannen min og fortalt det til han.
Resten av dagen var eg heilt forvirra. Her hadde eg rukket å bli 36 år uten at eg visste at eg var dramatisk. Og det værste av alt var at alle andre visste det!!
Okey....hehehehehe. Jeg bare ler så jeg rister her. Blodappelsin er jo også dramatisk:) -men dette var jo litt morsomt da! Kanskje dramatikken har gått i arv også???? Kan det stemme????????
SvarSlettTakk for vittig og koselig hilsen på bloggen i dag. Du e no vitti*
Å joda du, dramatikken har absolutt gått i arv... Takk for for at du stakk innom :-)
SvarSlettSmil fra L
Liker bloggen din,- kan være "grusomt" å være på medarbeidersamtale!
SvarSlettJa, man lærer vel stadig noe om seg selv, hehe! Syns igrunn blodappelsin er litt skummelt! Jeg har en award med utfordring til deg på bloggen min, så stikk innom!
SvarSlettHa en fin helg og kos deg!
Fine bilder :-)
SvarSlettTrur at det er mange som kan oppfattast som dramatiske uten at dei veit det sjølv....
Ha ei god veke!!!